Marina for alle - aktivitetsdag i maj

Publiceret 12-05-2026

Lørdag d. 30. maj fra kl. 10.00 - 15.00 er der masser af spændende aktiviteter på Middelfart Marina.

Oversigt over aktiviteter:

Borgmesteren starter dagen klokken 10.00 ved legepladsen.

 

Skattejagt

Kan du finde alle posterne og danne et ord? Ved Sundhuset kan du få udleveret et skattekort, inden du tager på oplevelse efter alle posterne. Når du har været hele vejen rundt på marinaen, skal du danne et ord ud af de bogstaver, du har fundet på din tur. Løsningen skal afleveres i skattekisten ved Sundhuset, inden der trækkes 3 vindere kl. 14.00 på dagen. Ps. Der er en lille belønning, når du afleverer skemaet i skattekisten.

Tid: 10.00 – 14.00

Middelfart Billedskole inviterer til "MarinaMaskinen – Vind, vand & vilde spor" på Middelfart Marina

Hele familien kan gå på opdagelse i vores åbne kunstunivers med kreative drop-in aktiviteter for børn, fælles havkort, fantasibåde, flagværksted og marina-mønstre ved Strandhus nr. 2. 
Inde i Strandhus 2 kan du opleve en udstilling med billedskolens voksne elever, prøve urban sketching eller nyde kaffe og hjemmebag til støtte for billedskolen.
Kom og vær med til at forvandle marinaen med kunst, fantasi og fælles skaberglæde.

Kom og prøv Skateboard

Har du lyst til fart, sjov og nye tricks? Så kig forbi hos Middelfart Skateboarding, hvor vores dygtige skatere står klar til at hjælpe jer godt i gang på skateboardet – uanset om det er første gang, eller I allerede har prøvet før.
I løbet af dagen afholder vi små spændende konkurrencer, som I både kan heppe på eller selv deltage i. Der bliver masser af action, grin og mulighed for at udfordre sig selv på ramperne.
Så tag vennerne og familien med – og kom ud og mærk stemningen på hjul!

Åben forretning

2m polstring holder åben. Kom og hør lidt om virksomheden.

Tid: 10.00-15.00
Arrangør: 2M Polstring

Åbent hotel

Kom og få en snak om hotellet og tankerne bag.

Tid: 10.00-15.00
Arrangør: Hotel Melfarhus

Kajak og sup for hele familien

Kajakklubben Strømmen holder åbent hus. Kom forbi og hør om glæden ved at boltre sig på vandet. Vi har medlemmer fra 8 år og opefter. Du kan se og prøve de forskellige kajaktyper og sups. Vi har dygtige instruktører og hjælpere, så du efter kyndig instruktion kan få en smagsprøve. Prøveture foregår på lav vanddybde, hvor man kan bunde. Man skal være alm. sund og rask, børn skal være mindst 8 år og i flg. med voksen. Medbring gerne sportstøj. Der er mulighed for bad og omklædning. Der afholdes samtidigt arrangementet Fænø Rundt så der er noget at se på.

Tid: 11.00-15.30
Arrangør: Kajakklubben Strømmen

Fænø Rundt - Se de mange kajakker tage af sted

Kap og motionsløb med deltagere fra store dele af landet. Kom og se de mange kajakker starte turen kl. 09.30. Der er flere distancer, den længste 22 km. Forventes afsluttet ca. kl. 13.00 Derefter præmieoverrækkelse 10.30-13.30.

Arrangør: Kajakklubben Strømmen 

Puttekonkurrence

Mød Golfklub Lillebælt, som er kåret til Årets Golfklub i Danmark 2025. Kig forbi til en uformel snak og deltag i en puttekonkurrence.

Tid: 10.00-15.00
Arrangør: Lillebælt Golfklub 

Kultursejlads for børn og unge i Middelfart

Kom og få en tur i en klinkbygget smakkejolle. Jolletypen blev i sin tid anvendt til fiskeri, transport samt i jagten på marsvin. Der er også mulighed for at få en snak om kystkulturen.

Tid: 10.00-15.00
Arrangør: Lillebælt Smakkelaug

Rebslagning

Kom og mød vores dygtige rebslagere fra Lillebælt Smakkelaug. I har mulighed for at at slå jeres eget reb.

Tid: 10.00-15.00
Arrangør: Lillebælt Smakkelaug

Frokostbuffet

Marsvinet tilbyder forkostbuffet.

Tid: 12.00-14.00
Arrangør: Marsvinet

Middelfart Marina Open 3X3 Basketball

Børnebasketfonden og Lillebælt Lions Basketball Klub afholder en 3X3 turnering. Derfor kommer der til at være max gang i basketball’en denne dag og alle mulige sideaktiviteter du også kan begive dig ud i.

Tid: 10.00-20.00
Arrangør: Lillebælt Lions Basketball Klub

Åben saunahytte

Vi har åbent hele dagen, og tænder op for alle fire saunaer. Så tag badetøj og håndklæde i hånden og kom forbi til et dyp i Lillebælt.
Hver time er der de "drop in gus"" i den ene sauna.

Tid: 10.00-15.00
Arrangør: Middelfart Havbad 

Sommerspil på stranden

Kom og lån store spil, der kan bruges af hele familien.

Tid: 10.00-15.00
Arrangør: Middelfart Kommune

Åben butik

Middelfart Marinecenter holder åbent i deres butik.

Tid: 10.00-15.00
Arrangør: Middelfart Marinecenter

Kom og sejl modelbåd

Prøv at sejle en radiostyret modelbåd, der drives frem ved vindens kraft.
Bådene, der sejles med, er ca. 1 meter lange og er udstyret med 2 sejl, der begge kan styres med fjernbetjening.

Målgruppe: Børn og voksne i aldersgruppen +10 år
Sted: Broen ud for Middelfart Sejlklub.
Tid: 10.00-15.00
Arrangør: Middelfart Sejlklub 

Prøv en matchracer

Kom på vandet og få en sejltur i sejlsportens formel 1 sejlbåde. Vi tilbyder deltagerne at komme med ombord på en DS37 sejlbåd. En båd, der udelukkende er konstrueret til kapsejlads. Deltagerne vil være en del af besætningen og der vil være 1-2 erfarne instruktører med ombord. Der vil være følgebåd til rådighed, som kan assistere, hvis der opstår situationer, der kræver hjælp.

Sted: Mødested er Middelfart Sejlklubs klubhus
Målgruppe: Børn og voksne i aldersgruppen +12 år
Kapacitet: Ca. 150 personer over hele dagen.
Tid: 10.00-15.00
Arrangør: Middelfart Sejlklub 

Sejl en sejljolle

Har du aldrig sejlet før, eller har du prøvet at sejle i jolle og gerne vil prøve at sejle i noget andet, så er dette noget for dig. Aktiviteten henvender sig til børn og unge fra 6 år og opefter. Vi sejler i farvandet lige ud for marinaen og der vil være følgebåde tilstede bemandet med erfarne instruktører, der vil instruere undervejs, samt hjælpe med sejladsen ind og ud af havnen.

Sted: Mødested er Middelfart Sejlklubs klubhus
Målgruppe: Børn og unge i aldersgruppen +6 år
Kapacitet: Ca. 75 personer over hele dagen.
Tid: 10.00-15.00
Arrangør: Middelfart Sejlklub 

 

Beach Handball

Kom forbi og prøv beachhåndbold. Skyd på mål eller lav et sejt trick-skud.

Tid: 10.00-15.00
Arrangør: Middelfart Håndboldklub 

Livet på det lave vand

Lån waders og rejestryg og tag med på tur i vandkanten. Det vrimler med liv, som man sjældent opdager på en almindelig strandtur. Naturvejlederen er med og fortæller historier om rejernes, krabbernes og fiskenes hemmelige liv. Turen er både for børn og voksne. Børn skal være i følge med en voksen - også i vandet.

Bemærk: Der kræves fisketegn for alle mellem 18 og 65 år for at føre rejestryget. Fisketegn fås online.

Tid: 10.00-14.00
Arrangør: Naturvejlederne

Strand-yoga med Malene Nygaard

Hatha yoga for alle aldre og niveauer. Åben Studio.

Yoga kl. 10-11. 
Studio kl. 11.30-15.00.

Sted: På græsplænen bag strandvolleybanerne
Arrangør: Nygaard Studio 

Foredrag og fællessang i sundhuset

Kl.10.00 - Fællessang i Sundhuset.

Kl. 11.00 - Marsvin i Naturpark Lillebælt, v. Lars Seidelin, sekretariatschef i Naturpark Lillebælt
Kom til et spændende oplæg om de fascinerende marsvin i Lillebælt og det unikke havmiljø, de lever i. Lars Seidelin fra Naturpark Lillebælt fortæller om livet under overfladen i vores smukke farvand. Lær mere om marsvinenes adfærd og udfordringer samt hvordan vi sammen kan passe på Lillebælt værdifulde natur.

Kl. 11-12 - Sundhuset

Kl. 13.00 - Fællessang med fortælling

Sted: Sundhuset på molen
Arrangør: Naturpark Lillebælt 

 

Mød Søredningstjenesten

Kom og hør om vores arbejde - at assistere fritidsbrugere af vandet, som er bragt i en situation, som de ikke selv kan løse.

Arrangør: Søredningstjenesten 

Mød Fyns Politi

Fyns Politi besøger Middelfart Marina med deres RIB båd, som de benytter til afpatruljering, tryghedsskabende indsatser og kontrol i de fynske farvande.

Arrangør: Fyns Politi