Middelfart Marina er en af Fyns smukkeste og mest moderne marinaer, perfekt beliggende i Fænøsund. Her finder du 550 liggepladser med en vanddybde på 3 meter samt adgang til strøm, ferskvand, toilet/bad, diesel, slæbested og en pumpestation til spildevand. Marinaen er Green Network certificeret og tilbyder faciliteter af høj kvalitet, så du kan nyde et behageligt ophold ved kysten.
Der er kun 1,5 km til Middelfart bymidte, hvor du kan opleve shopping, spisesteder og kultur. Ved marinaen finder du også en hyggelig café og restaurant, hvor du kan nyde en god middag med udsigt over vandet.
Som nabo til marinaen ligger Golfklubben Lillebælt, hvor du kan spille en runde på den smukke 18-hullers bane med panoramaudsigt over Lillebælt. Derudover kan du opleve det smukke nærområde til fods eller på cykel – Hindsgavl Halvøen og Naturparken Hindsgavl Dyrehave ligger i kort afstand og byder på skøn natur, dyreliv og spændende historie.
Faciliteter i topklasse
Middelfart Marina blev indviet den 15. maj 1980 og er gennem de senere år blevet renoveret og moderniseret med blandt andet et nyt servicecenter, hvor du finder badeværelser i forskellige størrelser. Der er også vaskeri og opvaskeplads, hvor opvarmningen af forbrugsvandet sker via en stor solfanger. Betaling for faciliteterne foregår med et kortsystem, som trækkes i automaten udenfor servicebygningen. Det resterende ikke brugte beløb på kortet kan refunderes samme sted.
For sejlere, campister og andre gæster tilbyder marinaen:
- Servicecenter med moderne bade- og toiletfaciliteter
- Grillpladser
- Pumpestation til spildevandstanke
- Udslagskumme til kemiske toiletter
- Benzin- og dieselpåfyldning (GTL Fuel)
- 13 autocamperpladser
Strand, aktiviteter og naturoplevelser
Middelfart Kommune har investeret stort i at gøre Middelfart Marina til en attraktiv destination for både lokale og besøgende. Stranden er blevet udvidet markant med tusindvis af kubikmeter blødt, gyldent sand og en ny badebro gør det endnu nemmere, at komme i vandet. Der er planer om endnu flere tiltag, herunder en beach-håndboldbane, volleybane og yderligere forbedringer af faciliteterne. En perfekte destination og et sandt åndehul for en skøn dag, hvor byens borgere og gæster kan lyde livet ved vandet.
Grøn omstilling og elcykel-ladestationer
Som en del af Middelfart Kommunes grønne omstilling er der nu opført ladestationer til elcykler ved marinaen. Det giver både pendlere og turister mulighed for at oplade deres cykler og kombinere transportformer som tog, bus og cykel.
Nye rekreative områder ved marinaen
Middelfart Marina er mere end blot en havn – den er et samlingspunkt for byens borgere og besøgende. De seneste år er der skabt flere nye faciliteter:
- Et nyt ungeområde med basketballbane og skaterpark
- Et rekreativt område med legeplads foran Restaurant Marsvinet og Café Moon
- Et madpakkehus, perfekt til udflugter for familier og dagplejemødre
- Nyopførte strandhuse og beach-håndbold- og volleyballbaner
Uanset om du ankommer med båd, autocamper eller cykel, er Middelfart Marina et fantastisk sted at nyde Fyns smukke natur og maritime miljø. Med moderne faciliteter, skønne aktiviteter og en perfekt beliggenhed ved Fænøsund er marinaen det oplagte valg for både sejlere, børnefamilier og naturelskere.
Velkommen til Middelfart Marina – hvor havn, natur og oplevelser mødes!
Faciliteter - overblik
Liggepladser: 550
Landstrøm: Ja
Ferskvand: Ja
Toilet/bad: Ja
Vanddybde: 3 m
Diesel: Ja
Benzin: Ja
Legeplads: Ja
Mastekran: Ja
Proviant/udstyr: Ja
Restaurant: Ja
Servicekaj: Ja
Slæbested: Ja
Strand med badebro: Ja
Pumpestation til spildevandstanke: Ja
Udslagskumme til kemitoiletter: Ja
Ekstra faciliteter:
Wifi: mfk-guest
Username: sailor
Code: Middelfart
Bemærk: Wifi kan kun tilgås indenfor en afstand af 50 m til havnekontoret. Det er desuden kun muligt at være på havnens Wifi 1 time om dagen.
Beachvolleybaner
Café og restaurant
Streetbasket baner
Skaterpark
Ladestationer til elcykler
Madpakke- og strandhuse
Autocamper plads
Hundeskov 300 m, overfor busstoppeskilte på Østre Hougvej
Golfbane 800 m
Oversigtskort over Middelfart Marina med placering af faciliteter og klubber


